Drømmen om et nyt badeværelse kan realiseres på mange måder. Vi har gode erfaringer med totalløsninger – her er nogle eksempler:
I en ny tilbygning på 3. sal i Aarhus C blev indrettet et lille badeværelse i stil med ejendommens øvrige badeværelser.
“Tusind tak for hjælpen – du har virkelig sat skub i mit gør-det-selv projekt og givet mig gejsten tilbage”.
Arne, Due Odde i Finnebyen, Aarhus (Renovering af badeværelse med gulvvarme og trægulv)
Nyrenoveret badeværelse på Neksøvej i Finnebyen, Aarhus.
Med flot mosaik bag hængetoilettet og på brusenichens bagvæg.
I en villa i Åbyhøj blev det gamle soveværelse til et flot nyt badeværelse i løbet af en måneds tid. Det gamle gulv blev fjernet og bjælkelaget skåret ned.
Konstruktionen blev forstærket med jernbjælker og gjort klar til støbning med “svalehale” plader og gulvvarme-slanger. Vinduet blev skiftet.
Klinker og fliser blev valgt og monteret. Vask, spejl og skabe blev sat op og sidst men ikke mindst en “usynlig” glasvæg foran brusenichen.
Det gamle køkken i en lejlighed i Aarhus Midtby måtte lade livet til fordel for dette grebsfri køkken fra Ikea.
Køleskab og fryser er indbygget i højskabet til venstre og emhætten er ligeledes skjult i skabet over komfuret.