co2bo_header_ren

Kvalitet, fornuftige priser og garanti.
Når du hyrer et lille firma som vores, sparer du allerede fra starten en del penge. Vi kan nemlig holde omkostningsniveauet på et minimum.
Vi har f.eks. ingen udgifter til administrativt personale, leje af kontorlokaler og dyre firmabiler. Der er fokus på kvalitet og faste aftaler.

Aftaler:
Det er vigtigt for mig at yde den bedste service og derfor bestræber jeg mig meget på at overholde alle aftaler.
Som udgangspunkt er der 2 typer aftaler – enten gives et fast tilbud på opgaven eller også gives et overslag, med fakturering af de faktiske udgifter til materialer og timeforbrug.
Tidsplan for projektet kan ofte aftales samtidigt med tilbuddet.

Materialer:
Jeg hjælper naturligvis gerne med at finde de rigtige materialer til den rigtige pris.
Opmåling og hjemtagning af materialer kan vi hjælpes ad med, eller jeg kan tage mig af det hele, hvis du ønsker det.
Ved faste tilbud indgår materialerne som regel i prisen.
Som håndværksmester får jeg en fornuftig rabat og garanti hos f.eks. Stark, XL-Byg og Bygma.
Det kommer alt sammen dig tilgode.
Hvis du selv hjemtager materialerne fra andre leverandører, bortfalder min produktgaranti.

Priser:
Alle tilbud og overslag fastsættes fra 1/4 2019 ud fra en timepris på 420,- + moms
Ved opgaver på timeløn faktureres kun for de faktiske, effektive arbejdstimer.
Kørsel i Aarhus området er inkluderet, medmindre andet aftales.
Servicevogn faktureres med 80,- + moms pr. gang ved mindre opgaver.
Ved ekspres udrykning om aftenen og i weekenden er der et tillæg på 50%.
Der gives naturligvis rabat på større projekter og hvis du har tid, lyst og mulighed for selv at hjælpe til ved større projekter, kan der være mange penge at spare.

Husk at du kan få skattefradrag på energimæssige forbedringer af dit hus og lejlighed.
F.eks. efterisolering, udskiftning af døre, vinduer, tag og gulve.

Garanti:
Som medlem af Dansk Håndværk  er mit arbejde omfattet af en garantiordning, der sikrer dig som kunde, hvis det mod forventning skulle blive nødvendigt.
Garantiordningen dækker op til 100.000 kr. incl. moms i op til 5 år.

Rabat:
Vi giver 10% i rabat på alle indendørs opgaver i vintermånederne – december, januar og februar (så længe, der er plads i kalenderen)

Ring op